OM MIG, MIN YOGA & MINE BEHANDLINGER

Min yogaundervisning


Jeg er 54 år, cand.merc., og har levet af at undervise i yoga i de sidste 11 år.


Jeg har mere end 400 timers yogauddannelse bag mig og er bl.a. uddannet hos Simon Krohn. Jeg videreuddanner mig løbende og har senest taget uddannelsen i Yoga, hjerte & krop hos Signe Budolf i Aarhus – en uddannelse, der i høj grad har formet den måde, jeg underviser på i dag.


I dag underviser jeg i somatisk & funktionel yoga samt restorativ yoga.


For 1,5 år siden stoppede jeg med at undervise i Hatha yoga. Ikke fordi der er noget galt med Hatha, men fordi min egen krop sagde fra. Den var slidt, spændt og træt.


Da jeg fandt den somatiske og funktionelle yoga, skete der et skifte:
Pludselig oplevede jeg, at yoga ikke længere sled på min krop – men byggede den op, styrkede den og støttede den.


I dag oplever jeg yoga som et samarbejde mellem krop og praksis i et roligt, harmonisk flow.


I min undervisning arbejder vi med:
nervesystemet
styrke
bindevæv
åndedrættet
... og bevægelse tilpasset den moderne “kontorkrop”


Alt foregår nænsomt, skånsomt og opbyggende – baseret på den nyeste viden om krop, nervesystem og åndedræt. Jeg underviser med samme nærvær og omsorg, som jeg arbejder med i mine behandlinger.


Derfor er der kun 6 pladser på hvert hold, så der er tid, ro og plads til DIG!


Mine behandlinger

For 4 år siden begyndte jeg også at arbejde med holistiske ansigtsbehandlinger.


Her arbejder jeg – ligesom i yogaen – med hele mennesket: nervesystem, åndedræt, og indre ro.


Mange oplever, at mine behandlinger ikke kun giver synlige resultater i huden, men også en dyb indre ro, afspænding og en følelse af at lande i sig selv. For mig handler behandlinger ikke kun om hud – men om helhed, nærvær og tryghed. Det hele hænger sammen!


Mit yoga-studie og min klinik er for mig to sider af det samme. Den ro, det nærvær og den kropsforståelse, jeg arbejder med i yogaen, tager jeg med ind i behandlingerne – og omvendt. For mig hænger det hele sammen.


Mit studie er et lille, roligt sted med æstetik, fordybelse og nærvær– et sted, hvor der er tid og plads til dig.


Du er meget velkommen, hvis du ønsker et sted med:
♡ små yogahold

rolige omgivelser
nærværende undervisning
.... og behandlinger, der arbejder med hele dig og dit nervesystem.


Jeg vil elske at byde dig velkommen indenfor


Uddannelser


Yogalærer v. Simon Krohn & Soham Johansen (Hamsa yoga Studio) (2014)


Yogateknik v. Simon Krohn & Soham Johansen (Hamsa yoga Studio) (2014) 


Restorativ yogalærer v. Soham Johansen & Ditte Bykærholm (Hamsa Yoga Studio) (2015)


Yoga & Livet v. Simon Krohn (2017)


Yoga, hjerte, Krop yogalærer v. Signe Budolf (2024)


Certificeret Reiki Healer v. Lila Cristine Lutz (2026)


"Experiental Anatomy" v. Judith Lasater (igangværende)


Derudover har jeg deltaget i et utal af yogaworkshops og yogaretreats. 


Privacy policy

OK